English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Statistik, lovgivning og artikler » Lovgivning

Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

 

VEJ nr 57 af 16/06/2004 (Gældende)

 

Senere ændringer til forskriften

Forskriftens fulde tekst

 

Denne vejledning er udstedt i tilknytning til lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004. I medfør af loven er udstedt bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 2004 og cirkulære nr. 56 af 16. juni 2004 om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

 

I. Almindelige bemærkninger

Efter loven har en kvinde som udgangspunkt ret til svangerskabsafbrydelse, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge, mens svangerskabsafbrydelse i andre tilfælde som altovervejende hovedregel kræver tilladelse.

Endvidere kan en kvinde, der er gravid med flere fostre, efter loven uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre inden udløbet af 12. svangerskabsuge, hvis indgrebet væsentlig formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

 

A. Tilladelse unødvendig

Svangerskabsafbrydelse

Efter lovens § 1 har kvinder efter modtagelse af vejledning efter lovens § 8 fri adgang til svangerskabsafbrydelse, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Sam-
rådstilladelse er således ikke nødvendig i disse tilfælde, medmindre kvinden er omfattet af lovens § 5, stk. 2, eller § 6, stk. 2-3, jf. herom nedenfor under B.

12-ugersfristen beregnes i almindelighed fra sidste menstruations første dag, hvilket vil sige, at 12-ugersfristen normalt overskrides ca. 10 uger efter den faktiske konception. Graviditetens alder kan ikke alene bestemmes på grundlag af kvindens oplysning om sidste menstruation, men oplysningerne herom må sammenholdes med et lægeligt skøn på grundlag af en aktuel gynækologisk undersøgelse foretaget af en speciallæge i gynækologi og obstetrik samt som hovedregel en ultralydsundersøgelse. Det er en af sygehusets (sygehusafdelingens) speciallæger i gynækologi og obstetrik, der afgør, om fristen er udløbet. Skønnes dette at være tilfældet, skal denne læge straks vejlede kvinden om hendes mulighed for at søge samrådstilladelse til svangerskabsafbrydelse og, hvis kvinden ønsker det, da straks forelægge ansøgningen for vedkommende amtskommune (kommune). Lægen kan således ikke begrænse sig til at afvise at foretage indgrebet.

 

Efter lovens § 2 kan en kvinde få sit svangerskab afbrudt på medicinsk indikation uden tilladelse, selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet. På grund af lovens § 1 får bestemmelsen normalt kun betydning efter udløbet af 12. svangerskabsuge.

 

Fosterreduktion

Efter lovens § 3 a, stk. 1, kan en kvinde, der er gravid med flere fostre, efter modtagelse af vejledning efter lovens § 8 endvidere få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. Samrådstilladelse er således i disse tilfælde ikke nødvendig, medmindre kvinden er omfattet af lovens § 5, stk. 2, eller § 6, stk. 2 og 3.

 

Vurderingen af, om disse risici er til stede, foretages af en af sygehusets speciallæger i gynækologi og obstetrik. Det fremgår af lovens forarbejder, at et flerfoldssvangerskab indebærer en væsentlig øget risiko enten for spontan abort af alle fostre eller for, at fødslen finder sted så meget for tidligt, at fostrene enten ikke er levedygtige, eller at de får meget alvorlige handicaps. Et flerfoldssvangerskab indebærer endvidere en øget belastning af kvinden, som i nogle tilfælde kan medføre fare for hendes liv eller alvorlig forringelse af hendes helbred. Fosterreduktion bør derfor kunne finde sted, hvor det vil medføre en væsentlig formindskelse af disse risici. Formindskelse af disse risici vil som udgangspunkt kun tilsige, at der sker reduktion til to fostre. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, vil der således ikke kunne ske reduktion til et foster. Det må antages, at betingelserne vil være opfyldt i alle tilfælde, hvor kvinden er gravid med tre eller flere fostre.

 

Efter lovens § 3 b kan en kvinde få reduceret antallet af fostre på medicinsk indikation uden tilladelse, selvom 12. svangerskabsuge er udløbet, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet.

 

B. Tilladelse nødvendig

Svangerskabsafbrydelse

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan samrådet give tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis betingelserne i lovens § 3 er opfyldt.

I lovens § 3, stk. 2, er det præciseret, at samrådet skal lægge særlig vægt på, om det er berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som et indgreb efter udløbet af 12. svangerskabsuge medfører.

Der kan ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis fosteret antages at være levedygtigt, medmindre de omstændigheder, der er nævnt i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, med afgørende vægt taler for det. Vurderingen af levedygtighed må ske i forhold til det enkelte foster. Det afgørende vil være, om der er en realistisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb kommer til verden ved en naturlig fødsel.

 

I visse tilfælde kræves samrådstilladelse, selv om 12. svangerskabsuge ikke er udløbet. Det drejer sig om tilfælde,

1)   hvor kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. lovens § 5, stk. 2. Samrådet kan da efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade svangerskabsafbrydelse, hvis det finder, at omstændighederne taler for, at tilladelse gives, selv om kvinden er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse, eller

2)   hvor kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, og samtykke fra forældremyndighedens indehaver ikke foreligger, jf. lovens § 6, stk. 2-3.

 

Fosterreduktion

Samrådet kan give tilladelse til fosterreduktion, hvis betingelserne i lovens § 3 a, stk. 2-4, er opfyldt.

Tilladelse til fosterreduktion efter disse bestemmelser kan gives, hvis

1)   12. svangerskabsuge er udløbet, og indgrebet væsentligt formindsker en risiko for spontan abort af alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse eller ikke vil være levedygtige, eller for alvorlig forringelse af kvindens legemlige eller sjælelige helbred eller fare for hendes liv, og der foreligger særlige omstændigheder, jf. lovens § 3 a, stk. 2, eller

2)   der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens § 3 a, stk. 3.

Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i lovens § 3 a, stk. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

 

Samrådets afgørelse

Afgørelse om, hvorvidt tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal gives, træffes af samrådene ved amtskommunerne (kommunerne). Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet, jf. lovens § 4, stk. 2, og § 6, i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Har samrådet efter lovens § 6, stk. 3, tilladt svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uanset protest fra forældremyndighedens indehaver, kan denne indbringe afgørelsen for ankenævnet. Hvis samrådet efter lovens § 6, stk. 2 eller 3, træffer afgørelse om afslag på svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, kan afgørelsen ligeledes indbringes for ankenævnet af kvinden. I § 9, stk. 3, i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er der fastsat regler, der skal sikre, at forældremyndighedens indehaver får mulighed for at påklage afgørelsen, inden indgrebet foretages.

 

II. Fremgangsmåden ved anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.

En kvinde, der ønsker sit svangerskab afbrudt eller ønsker at få foretaget fosterreduktion, kan henvende sig enten til en læge eller en amtskommune (kommune). Hvis kvinden ønsker det, kan hun rette henvendelse til en anden læge end sin sædvanlige. Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skal den, der fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, underskrive anmodningen. Det vil sige kvinden, jf. lovens § 5, stk. 1, eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 5, stk. 2. Det samme gælder, når forældremyndighedens indehaver afgiver samtykke efter lovens § 6, stk. 1. Der er udarbejdet blanketter til brug for anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og til brug for afgivelse af samtykke.

Sker henvendelsen til en amtskommune (kommune) følges reglerne i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

 

A. Den praktiserende læge

Fremsættes anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion over for en læge, skal denne under en personlig samtale med kvinden søge oplyst grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion og give den vejledning, som er nævnt i lovens § 8, stk. 3 og 5.

 

Lægen skal således efter lovens § 8, stk. 3, give kvinden vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.

 

Selv om kvinden opfylder betingelserne for at få svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladelse fra samrådet, bør lægen under samtalen generelt tilstræbe, at hun ikke beslutter sig uden nærmere overvejelser.

Bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes hensynet til moderens eller barnets helbred, bør kvinden derfor gøres bekendt med, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel. Endvidere kan hun gøres bekendt med muligheden for at bortadoptere barnet. Lægen skal gøre hende bekendt med, at hun af amtskommunen (kommunen) kan få nærmere oplysninger og anden bistand i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør således opfordre kvinden til at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse, jf. § 4 i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. Der henvises til muligheden for støttesamtaler, jf. ovenfor og afsnit III. Særligt om afholdelse af støttesamtaler.

 

Lægen og kvinden skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vejledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 8, stk. 3 og 5, og § 3 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Er kvinden omfattet af lovens § 5, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.

 

Efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skal lægen endvidere vejlede kvinden om muligheden for støttesamtaler før og efter indgrebet, jf. lovens § 8, stk. 5. Denne vejledning gives i forbindelse med vejledningen efter lovens § 8, stk. 3, om indgrebets beskaffenhed mv.

 

Vejledningen om støttesamtale skal gives både mundtligt og skriftligt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Det bør af den mundtlige vejledning om støttesamtaler fremgå,

-   at tilbudet om en samtale før et indgreb har til formål at sikre, at kvinden ved anmodning om svangerskabsafbrydelse kan få støtte til at træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde svangerskabet, og ved anmodning om fosterreduktion kan få støtte til at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at få foretaget fosterreduktion under svangerskabet.

-   at tilbudet om en samtale efter et eventuelt indgreb har til formål at afhjælpe mulige psykiske gener,

-   hvor kvinden kan få støttesamtaler (en oversigt over tilbud fremgår af pjecen »Hvis du overvejer abort«, der er nærmere omtalt umiddelbart nedenfor i afsnittet om skriftlige vejledning om støttesamtaler),

-   at det er op til kvinden selv at bestemme, hvilket rådgivningstilbud hun eventuelt ønsker at gøre brug af, og

-   at det er op til kvinden selv at opsøge rådgivningstilbudene.

 

Den skriftlige vejledning om støttesamtaler gives ved at udlevere pjecen »Hvis du overvejer abort«, der er udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Pjecen kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Østbanegade 55, 5. sal, Postboks 2639, 2100 København Ø.

 

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal kvinden og lægen ved deres underskrifter bekræfte, at vejledning om støttesamtaler er givet. Dette sker på de særlige blanketter, som også anvendes til at bekræfte, at vejledning efter lovens § 8, stk. 3, er sket. Der henvises i øvrigt til afsnit III. Særligt om afholdelse af støttesamtaler.

 

Endvidere skal kvinden efter lovens § 8, stk. 6, og bekendtgørelsens § 5 tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvor anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 3, stk. 1, nr. 3, eller § 3 a, stk. 3.

 

Oplysning om relevante centrale patient- eller handicaporganisationer vil blive gjort tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. I Sundhedsstyrelsens retningslinier for fosterdiagnostik præciseres det, at den gravide skal oplyses om muligheden for at tage kontakt til en patient- eller handicaporganisation m.v. med henblik på information eller rådgivning uden for det sundhedsfaglige regi. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier, at en autoriseret sundhedsperson, som oplyser om muligheden samt er behjælpelig med at etablere en kontakt til en sådan patient- eller handicaporganisation m.v., ikke i denne forbindelse pådrager sig ansvar for indholdet af den information/rådgivning, som kvinden efterfølgende måtte modtage.

 

Hvis kvinden ikke har bopæl i Danmark, bør lægen endvidere oplyse hende om, at hun som udgangspunkt selv skal afholde udgiften til indgrebet, jf. nærmere nedenfor under D. Betaling.

Ønsker kvinden fortsat svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter at have modtaget vejledning, skal lægen henvise hende til et offentligt hospital. Kvinden bør endvidere oplyses om, at svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. svangerskabsuge også kan foretages på private hospitaler eller klinikker.

 

Der skal ikke indhentes en erklæring fra den eventuelle fader, uanset om denne er kvindens ægtefælle.

Ved henvisningen til sygehuset bør det af den praktiserende læges oplysninger fremgå, at kvinden opfylder betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladelse, samt at kravene i lovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 2-3 og 5-6, jf. § 1, stk. 2, og § 5 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er opfyldt, således at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt for sygehuset at indhente yderligere oplysninger med risiko for derved at forsinke tidspunktet for indgrebet. Det er af afgørende betydning, at indgrebet af hensyn til kvinden og fristen kan foretages hurtigt. Det skal således sikres, at anmodningen er fremsat af kvinden selv, og at forældremyndighedens indehaver har samtykket i anmodningen, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab. Endvidere skal kvinden være vejledt om muligheden for at få vejledning om støtte til gennemførelse af svangerskabet, om indgrebets beskaffenhed, om følger og risici samt om muligheden for støttesamtaler før og efter indgrebet.

 

Hvis lægen foretager henvisningen af kvinden til sygehuset elektronisk, skal den underskrevne blanket opbevares af lægen efter principperne i § 13 i lægeloven og § 10 i bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

 

I tilfælde, hvor svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kræver tilladelse fra samrådet, skal lægen, hvis kvinden ønsker det, straks forelægge anmodningen for vedkommende amtskommune (kommune) sammen med en udtalelse om sagen. En læge, der modtager en anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, kan således ikke på egen hånd afvise denne.

 

Det er af væsentlig betydning for amtskommunens (kommunens) behandling af sagerne og for disses hurtige gennemførelse, at den praktiserende læge omgående henviser kvinden til amtskommunen (kommunen) og ved henvisningen giver så fyldige oplysninger som muligt såvel om de medicinske forhold som om kvindens og hendes families sociale og økonomiske forhold og hendes personlige og familiemæssige vanskeligheder i det omfang, lægen måtte have kendskab hertil.

 

Lægen bør således så vidt muligt ved alle henvisninger oplyse om

-   kvindens fulde navn, bopæl og personnummer,

-   at anmodningen er fremsat af kvinden selv, jf. lovens § 5, stk. 1,

-   at der er samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, jf. lovens § 6, stk. 1, og

-   at kvinden er vejledt om, at hun ved henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel, om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet, samt om muligheden for støttesamtaler, jf. lovens § 8, stk. 2-3 og 5.

-   at kvinden er tilbudt oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 3, stk. 1, nr. 3, eller § 3 a, stk. 3.

 

B. Offentlige og private sygehuse og klinikker

Den læge, der er ansvarlig for indgrebet, er i tilfælde, hvor der ikke foreligger tilladelse efter lovens § 3, § 3 a, stk. 2 og 3, under strafansvar efter lovens § 14 forpligtet til at påse, at betingelserne i lovens § 1, § 2, § 3 a, stk. 1, eller § 3 b er opfyldt. Lægen er endvidere under strafansvar forpligtet til at sikre sig, at betingelserne i lovens § 5, § 6, § 8, stk. 3, og § 10, stk. 1, er opfyldt.

 

I de tilfælde, hvor kvinden fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion over for en sygehuslæge på et offentligt eller privat hospital eller klinik og således ikke har modtaget vejledning fra en praktiserende læge, skal den pågældende læge sørge for at give kvinden den vejledning, som er nævnt i lovens § 8, stk. 3 og 5-6. Vejledningen skal gives på samme måde som anført ovenfor i Afsnit A.

 

For så vidt angår den medicinske indikation, jf. lovens § 2 og § 3 b, vil lægen som regel ved sin egen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er opfyldt. Det er ikke nødvendigt, at lægen selv har konstateret farens tilstedeværelse, men han kan lægge en erklæring fra en anden læge, f.eks. en speciallæge i psykiatri, til grund. Hvis der til konstatering af, om betingelserne er opfyldt, kræves andre specialundersøgelser, bør sådanne sædvanligvis foretages i samarbejde med sygehusvæsenets andre afdelinger og kun undtagelsesvis gennem amtskommunen (kommunen).

 

Hvis sygehusets læge finder, at en patient har behov for social og juridisk bistand i forbindelse med graviditeten, bør kvinden opfordres til at søge bistand i opholdskommunen. I de tilfælde, hvor der er mulighed for, at tilbudet om hjælp kan få indflydelse på kvindens beslutning om at lade indgrebet gennemføre, bør henvendelsen til opholdskommunen foretages, før indgrebet gennemføres, medmindre der herved opstår risiko for overskridelse af 12-ugersfristen.

 

C. Særligt om sager, der er modtaget i en amtskommune eller i en kommune, der ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling

Amtskommunen (kommunen) skal i sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion uden tilladelse, når der henvises til et hospital, oplyse om kvindens bopæl, eventuelle telefonnummer og personnummer, om anmodningen er fremsat af kvinden selv, om der eventuelt er samtykke fra forældremyndighedens indehaver, og om der er givet vejledning om støttesamtaler, jf. cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion § 1, stk. 2.

 

På samme måde skal amtskommunen (kommunen), inden sager om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter tilladelse forelægges for samrådet, sikre sig, at der er givet vejledning om støttesamtaler. De betingelser, som er nævnt i cirkulæres § 3, skal tillige være opfyldt. Det skal således sikres, at anmodningen er fremsat af kvinden selv, og at forældremyndighedens indehaver har samtykket i anmodningen, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab. Endvidere skal kvinden være vejledt om muligheden for at få vejledning om støtte til gennemførelse af svangerskabet, om indgrebets beskaffenhed, om følger og risici samt om muligheden for støttesamtaler før og efter indgrebet. Endelig skal kvinden være tilbudt oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 3, stk. 1, nr. 3, eller § 3 a, stk. 3.

 

D. Betaling

Udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion afholdes efter bestemmelserne i kapitel 2 i lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring af bopælsamtskommunen.

 

For så vidt angår kvinder med bopæl i Danmark afholdes udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion af bopælsamtskommunen, jf. lov om sygehusvæsenet og lov om offentlig sygesikring.

Udgifterne i anledning af en svangerskabsafbrydelse, der foretages på et privat hospital eller klinik uden overenskomst med den offentlige sygesikring, afholdes af patienten, medmindre det amt (kommunen), hvorunder patienten hører, har besluttet at benytte pågældende privathospital eller klinik til denne opgave som en del af amtets sygehustilbud.

 

En kvinde bosat i udlandet skal som udgangspunkt selv afholde udgiften til indgrebet, herunder udgifter til støttesamtaler og tolkebistand, uanset om indgrebet bliver udført på et privat hospital eller klinik eller på et offentligt hospital. Endvidere må en kvinde, der ikke har bopæl her i landet, selv fremskaffe eventuelt nødvendige dokumenter, ligesom oversættelse af disse dokumenter må ske for kvindens regning.

 

III. Særligt om afholdelse af støttesamtaler

Efter lovens § 8, stk. 5, skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale.

 

A. Formålet med og indholdet af støttesamtaler

Ved anmodninger om svangerskabsafbrydelse er formålet med en støttesamtale forud for et indgreb at give kvinden den nødvendige støtte til selv at træffe sin beslutning om, hvorvidt hun ønsker svangerskabsafbrydelse eller at gennemføre svangerskabet.

Ved anmodninger om fosterreduktion er formålet med en støttesamtale forud for indgrebet at give kvinden den nødvendige støtte til selv at træffe sin beslutning om at få foretaget fosterreduktion under svangerskabet.

 

Støttesamtalen må således hverken forsøge at påvirke kvinden i retning af at gennemføre eller afbryde svangerskabet eller få foretaget fosterreduktion, men alene søge at give kvinden et så fuldstændigt grundlag som muligt at træffe beslutningen på.

 

Den, der foretager støttesamtalen, bør søge at klarlægge, hvorfor kvinden eventuelt ønsker svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion. Også konsekvenserne af at henholdsvis gennemføre og afbryde svangerskabet/få foretaget fosterreduktion bør drøftes med kvinden.

Der bør fokuseres på de psykiske og sociale aspekter af at henholdsvis gennemføre og afbryde svangerskabet, uden at samtalen dog nødvendigvis skal være begrænset hertil. Samtalen bør således være orienteret omkring kvindens aktuelle livssituation, og hvordan svangerskabet påvirker denne.

 

Formålet med en støttesamtale efter et indgreb er at give kvinden støtte til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af indgrebet.

Det bør overvejes at lade spørgsmålet om prævention indgå i samtalen.

Kvinder, som har fået foretaget svangerskabsafbrydelse efter 12. graviditetsuge, bør orienteres om muligheden for under visse betingelser at få sygesikringstilskud til akut psykologhjælp i op til 12 konsultationer.

 

B. Gennemførelse af støttesamtaler

Støttesamtaler kan gennemføres som en konsultation hos egen læge eller som rådgivning inden for eller uden for det etablerede sundhedssystem. Rådgivere kan på www.abortnet.dk finde informationer til professionelle om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Der stilles ikke specifikke uddannelses- eller erfaringsmæssige krav til den, der udfører rådgivningen. Dette gælder også rådgivning uden for det etablerede sundhedssystem. Det eneste krav, der således stilles, er, at rådgivningen ikke må have til hensigt at forsøge at formå kvinden til at træffe en bestemt beslutning.

 

Det er kvindens eget valg, hvor hun eventuelt ønsker rådgivning, og det er op til hende selv at opsøge de enkelte tilbud. Der henvises i denne forbindelse til pjecen »Hvis du overvejer abort«.

 

Det skal generelt tilstræbes, at støttesamtaler før indgrebet gennemføres så hurtigt som muligt, således at eventuelle frister kan overholdes.

Kvindens egen læge har generelt gode forudsætninger for at tilbyde støttesamtaler før og efter en svangerskabsafbrydelse, idet lægen ofte vil have viden om kvindens familieforhold og sociale situation. Endvidere vil lægen ofte allerede være i kontakt med kvinden, og det vil derfor være muligt at gennemføre en eventuel støttesamtale hurtigt.

Tilsvarende vil den fertilitetsbehandlende læge kunne tilbyde støttesamtaler i tilfælde, hvor en kvinde overvejer fosterreduktion.

 

Ved rådgivning i offentligt regi må kvindens valg af støttesamtale ske under hensyn til gældende henvisningsregler, hvis rådgivningen skal finansieres helt eller delvist af sygehusene/sygesikringen.

 

En støttesamtale efter indgrebet kan f.eks. finde sted hos en sygeplejerske i gynækologisk ambulatorium/afdeling på sygehuset eller hos en jordemoder. Samtalen vil imidlertid ikke kunne gennemføres umiddelbart efter indgrebet på grund af kvindens påvirkning af narkose.

Et stigende antal svangerskabsafbrydelser udføres som en medicinsk svangerskabsafbrydelse. Efter en medicinsk svangerskabsafbrydelse indkaldes kvinden til en kontrolundersøgelse på sygehuset, og en eventuel støttesamtale vil f.eks. kunne finde sted ved samme lejlighed.

Ved sene svangerskabsafbrydelser (efter 12. graviditetsuge) kan den praktiserende læge både før og efter indgrebet henvise kvinder, der har ansøgt om eller fået foretaget svangerskabsafbrydelse, til rådgivning hos psykolog med tilskud fra den offentlige sygesikring, jf. § 1, nr. 8, i bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsatte grupper.

IV. Afsluttende bestemmelser

Vejledning nr. 92 af 11. september 2002 bortfalder.

 

Justitsministeriet d. 16. juni 2004
Lene Espersen       /Christian Strøyer

 

Redaktør: | Opdateret: