English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Sexsygdomme.dk » Sexsygdomme » Til fagfolk » Beskrivelse af de forskellige sexsygdomme » Kønsvorter eller kondylomer

Kønsvorter eller kondylomer

 

Ætiologi (årsag)

Epidemiologi (udbredelse)

Symptomer

Komplikationer

Diagnose (påvisning af sygdommen)

Behandling

Forebyggelse

Kondylomer (kønsvorter) på labiae (kønslæberne)

Ætiologi (årsag)

 

Mikroorganismen

Kønsvorter eller kondylomer skyldes infektion med et virus, der benævnes Human papilloma virus (HPV). Der er ofte tale om HPV type 6 og HPV type 11, som overføres i forbindelse med samleje. Der findes en lang række andre HPV typer, som smitter seksuelt, bla. HPV type 16 og 18, og som kan give cervix dysplasi (celleforandringer) og cervix cancer (livmoderhalskræft). Det er vigtigt at pointere, at de virus typer, der giver de klassiske kondylomer (kønsvorter), ikke øger risikoen for cancer (kræft).

HPV smitter kun hud- og slimhinder, og infektionen kan ikke sprede sig til andre dele af kroppen.

Epidemiologi (udbredelse)

 

At blive smittet seksuelt med et eller flere HPV er meget almindeligt. Således kan man med følsomme metoder se, at ca. 10-20 % af alle seksuelt aktive unge er smittet og har HPV virus på slimhinderne ano-genitalt (ved kønsdelene). Det er dog kun en mindre del af disse, som udvikler synlige forandringer i form af kondylomer (kønsvorter). Ca. 2% af alle unge har således kondylomer (kønsvorter).

Risikoen for at blive smittet stiger, hvis man har haft mange seksualpartnere, og specielt hvis man har dyrket usikker sex uden anvendelse af kondom.

Immunsvækkede personer udvikler lettere kondylomer (kønsvorter), som desuden er vanskeligere at behandle.

Gravide kan undertiden smitte det nyfødte barn med HPV i forbindelse med fødslen.

Symptomer

 

Se større billede
Kondylomer (kønsvorter) på labiae (kønslæberne)

Kondylomer (Kønsvorter) kan vise sig i forskellige former:

 

Klassiske kondylomer:

Små blomkålslignende svagt rødlige elementer

Forandringerne kan fremkomme på hud- og slimhinder herunder:

 

Hos mænd:

På præputium (forhuden), penishovedet eller penisskaftet

Perianalt (Omkring endetarmen)

 

Hos kvinder:

På indersiden af labiae (de små og store kønslæber)

I perineum (mellemkødet)

Perianalt (Omkring endetarmen)

Kondylomer kan ligeledes ses i den yderste del af urethra (urinrøret) eller i mundhulen.

Hos kvinder og homoseksuelle mænd kan kondylomerne desuden forekomme i endetarmen.

 

Atypiske kondylomer

Hos begge køn kan kondylomerne (kønsvorterne) være atypiske ofte i form af fladeformede små og større elementer, som kan være vanskelig at opdage med det blotte øje.

Det er sjældent, at kondylomer giver anledning til andre gener end de kosmetiske. Enkelte patienter oplever, at der er kløe i området med kondylomer, mens smerter ikke sikkert kan korreleres til kondylomer (kønsvorter).

Komplikationer

 

Larynx papillomer (Kondylomer på stemmelæberne)

Børn hvis mødre har kondylomer kan i sjældne tilfælde ved fødslen blive smittet med HPV, og senere udvikle larynx papillomer (vorter på stemmelæberne).

 

Kondylomer hos børn

Børn, hvis mor har kondylomer, kan i sjældne tilfælde ved fødslen blive smittet med HPV og senere udvikle kondylomer omkring endetarmen.

Man skal da altid overveje om barnet har været udsat for seksuel misbrug.

 

Kæmpekondylom

I sjældne tilfælde kan voksne smittet med HPV type 6 eller HPV type 11 udvikle meget store kondylomer. Disse kondylomer vokser aggressivt ind i omkringliggende væv.

Diagnose (påvisning af sygdommen)

 

Lægen kan ofte let se, at der er tale om kondylomer (kønsvorter) og kan derfor gå i gang med behandlingen med det samme.

Er man i tvivl, kan man tage en prøve med en fugtet vatpind og sende den til analyse, hvor man kan påvise, om de afstødte hudceller indeholder HPV, og hvilken HPV-type der i givet fald er tale om.

Behandling

 

Der findes ikke nogen enkelt god behandling af kondylomer (kønsvorter). Der er en vis tilbøjelighed til spontan svind som med anden vortevirus infektion. Da tilstanden er smitsom og ofte kosmetisk uacceptabel, vil der ofte være et stort behandlingsønske. Uanset hvilken behandling man vælger, vil der være stor tilbøjelighed til recidiver (nye udbrud) til stor frustration for både patient og læge.

 

Der er ingen af de kendte behandlinger, som er vist at være andre metoder overlegen, og man bør derfor generelt vælge de mindst traumatiske (belastende) først.

Nedenfor er kort omtalt de behandlinger der anvendes:

 

Podophylotoxin linement (Wartec/Condyline)

Præparat til hjemmebrug. Indeholder podophyllotoxin som hæmmer formeringen af virus i de inficerede hudceller. Behandlingsmidlet skal påføres morgen og aften i 3 dage, og efter en behandlingspause på 4 dage gentages 3 dages behandlingen med påsmøring morgen og aften. Denne behandling kan fortsætte i 4-8 uger.

 

Imiquimod creme (Aldara)

Imiquimod er et virushæmmende middel, som skal påsmøres 3 gange om ugen før sengetid i op til 16 uger.

Både podophyllotoxin linement og imiquimod creme kan kun anvendes til synlige kondylomer, som personen selv kan se og behandle. Begge behandlingsmidler kan give anledning til irritativ reaktion med rødme, kløe og overfladiske sår. Er det tilfældet, skal man holde pause, til slimhinden igen ser normal ud.

 

Podophyllin

Podophyllin spiritus 20%, indeholdende en stærkere koncentration af podophyllotoxin, kan anvendes af læger som påfører præparatet en gang om ugen. Man skal afvaske det behandlede område med vand 2-4 timer efter påføringen for at undgå for kraftig reaktion. Behandlingen gentages en gang ugentlig i 4-8 uger.

Podophyllotoxin, podophyllin og imiquimod må ikke anvendes ved graviditet.

 

Frysning

Frysning med kortvarig påføring af flydende kvælstof benyttes hyppigt ved behandling af kondylomer (kønsvorter). På grund af frysningen svinder de behandlede kondylomer. Det kan være nødvendigt at fryse flere gange med ca. 2 ugers interval.

 

Afklipning med saks og pincet

Hvis der kun er få og stilkede kondylomer (kønsvorter) kan det være simpelt og effektiv af afklippe kondylomerne med en krum saks.

 

CO2 laser

Er der ikke effekt af ovennævnte behandlinger, kan man vælge at fjerne kondylomerne med laser. Ofte anvender man en såkaldt C02-laser, som fordamper kondylomerne, efter at man enten har lokalbedøvet området eller anvendt fuldbedøvelse.

 

En vigtig forudsætning for varigt svind af kondylomerne (kønsvorterne) er, at organismen danner et immunrespons mod HPV, dvs. at der både skal dannes antistoffer og aktiveres hvide blodlegemer (lymfocytter), som er specifikt rettet mod HPV.

Forebyggelse

 

Brug af kondom er det sikreste middel til at undgå smitte med kønsvorter.

 

Der er godkendt en forebyggende vaccine, som forhindrer smitte med kondylomer. Vaccinen hedder Gardasil og skal gives 3 gange i løbet af 6 måneder. Vaccinen forebygger smitte med Human paillomavirus 6 og 11, som er de hyppigste årsager til kønsvorter. Vaccinen virker ikke, hvis man først er smittet med kondylomer. Desuden vil vaccinen forhindre, at man smittes med de to HPV virus typer (HPV type 16 og 18), som er årsagen til ca. 80% af alle celleforandringer og livmoderhalskræft tilfælde. Hvis man allerede har celleforandringer, vil vaccinen ikke have virkning.
 

 

Vaccinen vil også kunne hindre, at mænd smittes med de 4 HPV typer 6, 11, 16 og 18. Det kan specielt anbefales, at unge homoseksuelle mænd bliver vaccineret, idet de har øget risiko for at få celleforandringer og forstadier til kræft i endetarmen.
 

 

Vaccinen er pr. 1. marts 2008 blevet et generelt tilbud i børnevaccinationsprogrammet.

 

Til toppen

 

Tilbage til oversigt over kønssygdomme
 

Redaktør: | Opdateret: